26.10.2011

Pizzasnegle med pesto og tomat

Candidavenlige – uden gær

Vi har lige modtaget en rigtig flot økologisk bagebog i forretningen. Bagebogen handler selvfølgelig om bagværk, brød og boller. Jeg kunne ikke nære mig, så jeg måtte prøve en af opskrifterne, da jeg kom hjem. Valget faldt på nogle pizzasnegle med pesto og tomat. Der skulle gær i opskriften og da jeg lige var kommet sent hjem fra arbejdet, besluttede jeg mig for at bage sneglene med bagepulver i stedet. Sneglene blev rigtig gode og her følger min reviderede opskrift.

Pizzasnegle med pesto og tomat, bagt med bagepulver

Ca. 14-16 stk.

2 ½ dl lunkent vand

1 tsk. honning

1 tsk. havsalt

4 spsk. olivenolie

60 g. hakkede soltørrede eller ovnbagte tomater, samt lille 1 udhulet tomat (det var hvad jeg havde)

200 g. groft speltmel

250-300 g. sigtet speltmel

1 ½ tsk. bagepulver

I en skål røres vand, honning, havsalt og olivenolie sammen. I en anden skål vejes mel og bagepulver af og dette røres sammen. Tomaterne tilsættes melet. Væsken hældes i og der røres grundigt. Er dejen for fugtig, tilsættes endnu mere sigtet speltmel og der røres til dejen er blød og smidig. Dejen lægges ud på et meldækket bord og rulles ud i et stort rektangel.

Nu laves pestoen.

Pesto

1 håndfuld spinatblade

1 håndfuld rucola

1 håndfuld basilikum

1 spsk. citronsaft

2 fed hvidløg

40 g. pinjekerner

½ tsk. salt eller mere

½ dl. olivenolie

Evt. 1 spsk. hakkede oliven

I en lille foodprocessor eller med stavblenderen blendes ingredienserne sammen til en jævn masse.

Smør et tyndt lag pesto på dejen. Rul dejen sammen til en roulade og skær dejen i 2 cm. tykke skiver. Fold snippen fra dejen ind under sneglen og sæt denne på bagepapir på bagepladen. Bag sneglene i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Kan fryses og eventuelt puttes frosne i madpakken om morgenen. Om eftermiddagen er sneglen optøet og lige til at spise.

Når man står i en helsekostforretning, er der ofte kunder, der kan have problemer med candida eller en overvækst af uønskede organismer. Der er ikke altid noget hurtigt som en snaks eller lignende, man kan købe, når man er på kur. Derfor har jeg også her eksperimenteret med candidavenlige opskrifter. Når man er på kur, søger man indirekte altid efter et eller andet sødt, som kan dæmpe ens sukkertrang. Det er derfor vigtigt at lave lidt guf til sig selv, som man kan have med i tasken, eller som hurtigt kan trylles frem til eftermiddagskaffen, eller bare når sukkertrangen melder sig. Flere jeg kender, der har været på kur, ændrer smagsløg, så madvarer ikke behøver at være så søde. En kop the med lakridsrod kan dulme sukkertrangen. Nogle tyer til engelsk lakrids og andre igen til kokosnøddecreme. Derfor er min plan at lave en opskriftliste over de opskrifter, jeg har lavet og prøvet af samt hurtige måltider, der ikke kræver alverden.I den medicinske verden er der ikke noget der hedder ”at have candida”, selvom candida albicans er en svamp, der normalt findes i det menneskelige tarmsystem. Hvis man i en lang periode har baseret sin mad på sukkerholdige fødevarer, kan det tænkes, at svampen vokser sig større på alt det lækre sukker, den får serveret. Det kan også være, at man har fået antibiotika/penicillin og derefter føler, ens immunsystem og krop reagerer dårligt. Symptomerne kan være: Oppustethed, eksem, sår i ansigtet og på kroppen, svamp i underlivet, blærebetændelse, fodsvamp, neglesvamp, tørre slimhinder og mund, træthed, irritation og løs mave. Går man til lægen med disse problemstillinger og nævner candida, vil han sandsynligvis sige, at det er lidt for alternativt og sende en hjem med en recept på symptombehandling. Går man derimod til lægen og siger, at man har en dysbiose, så får piben en anden lyd. En dysbiose er en overvægt af skadelige mikroorganismer, svampe og sygdomsfremkaldende bakterier. Altså en blanding af flere forskellige ting, som lægen bedre kan forholde sig til.

Hos lægen får man svampedræbende eller viradræbende midler, som godt nok holder dysbiosen nede i en periode, men derefter gør bakterierne resistente. En metode til at komme dysbiosen til livs på er at undgå det, bakterierne eller svampene lever af; nemlig sukker og sukkerholdige fødevarer: Mælk, hvede, frugter, enkelte grøntsager med mere. I mælkeprodukter er det mælkesukkeret laktose, og i frugten er det fruktose (frugtsukkeret).

Er man i gang med en candidakur, svampekur eller parasitkur skal man være meget påpasselig og holde sig fra alt, der kan have betydning. Det gælder også gærprodukter, champignoner/svampe, fermenterede fødevarer og nødder, der ikke bliver overhældt med kogende vand først. I den første periode af kuren er der mange, der får det skidt, fordi kroppen begynder at løsne op og rense ud. Svampe, parasitter eller vira er udspekulerede organismer. Især svampe kan udskille et toksin, når man begynder at bekæmpe dem. Toksiner er skadelige giftstoffer, der bevæger sig ind i blodbanen og kvitterer med hovedpine og irritation, eventuelt får man bumser eller sår. De symptomer, man havde inden kuren begyndte, kan blive værre. Det er helt normale reaktioner fra kroppen og dysbiosen, så det handler om at være standhaftig og vide, at alt er i orden.

Dette er mine erfaringer ved candida: Hvis du har mulighed for det, så gå på en fastekur. Her renser man ud i mavetarmsystemet, leveren og nyrerne. Affaldsstoffer og uindbudte gæster bliver løsnet. Derefter laves en rotationsplan, som går ud på at slå candidaen ned med forskellige præparater. De første par uger er det måske hvidløgskapsler, de næste par uger er det oreganoolie, og de næste igen er det grapefrugtkerneekstrakt. Roter rundt med præparaterne. Drik rigeligt med vand og Tecoma te/IP Roxo te/ Pau D’aco te (samme slags te). Til natten bruges bredspektret probiotika (mælkesyrebakterier). Hold igen på det som skrevet ovenfor: Sukker, sukkerholdige produkter, mælkeprodukter, hvede, frugter, tørrede frugter, gærprodukter, fermenterede madvarer og nødder, der ikke er overhældt med kogende vand. Det allerbedste ville være at forhøre sig hos en biopat eller en urteterapeut først. Der er mange produkter at vælge imellem, og det kan være lidt svært at starte ud i det blå.

Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og holde sig i ro. Lad være med at tænke, at kroppen er dum eller få et forkert forhold til den krop, man nu en gang bærer rundt på. Det er bedre at leve sammen med kroppen end imod den. Bliver kroppen stresset, eller hvis alle ressourcer er brugt op, reagerer immunsystemet ikke så hurtigt, som det burde, og fremmedlegemer kan hurtigt få overtaget.

Ja! Det er hårdt at være på kur. Det er hårdt at undgå en stor del fødevarer, som man før forbandt med noget godt. Det er altid hårdt at være på en diæt, for man får hurtigt følelsen af, at man ikke gør det godt nok, eller slår sig oven i hovedet, fordi man spiste den kage forleden dag. Tag det roligt. Slap af, drik et glas vand eller en kop te med lakridsrod i. Falder du i en gang i mellem er det også helt ok, men slap af i det og sig til dig selv, at det er ok ikke at være perfekt.

Læs mere her:

Bogen Candida af Pia Birk

Candida albicans (svampeinfektion) symptomer og behandling samt opskrifter. Af Frede Damgaard (2001)

http://www.zonekilden.com/adaptationsfaser.html

http://www.lotushelsecenter.dk/?pid=43

http://www.webwitch.info/Stress/candida_kur.htm

Egentlig er jeg ikke vegetar. Jeg spiser dog ikke så tit kød. Min kæreste rejser en del, og når han gør det, så eksperimenterer jeg i køkkenet. Dette bliver som regel vegetarretter eller til rawfood, men jeg holder meget af en lækker rød bøf eller en god omgang kylling i karry. Vegetarretter har dog den fordel, at de er lette at lave og ikke koster alverden. Jeg synes, det er lidt diffust at sige, man er vegetar, for mange spiser både æg og mælkeprodukter. Nogle spiser også fisk, og andre hælder mere til at blive veganere, der udelukker alt, der har med dyr at gøre. Nogle ser det nok som en miljøaktion, at vi skal passe på dyrene og på vores fremtid. Det er også udmærket, men derfor behøver vi ikke sætte labels på alting. Er man vegetar, så ved folk umiddelbart, at det er noget med, at man ikke spiser dyr. Der er dog så mange fordomme, og så mange dybe huller, at man godt kan blive lidt forvirret en gang i mellem. Men nej, jeg er ikke vegetar, og hvis jeg endelig skal sætte en label på mig selv, så er jeg flexitar, ligesom en overvejende del af Danmarks befolkning. Dermed sagt jeg har ikke noget imod vegetarer eller veganere eller rawfoodister. Det er kun en måde at sætte navn på, hvad man spiser af fødevarer. Kan man mærke en glæde ved kun at spise grøntsager og frugt og undvære kød og fisk, så er det det rigtige for denne person og fuldstændig ligegyldigt, hvad udefrakommende siger om det.

Det er en fornøjelse at arbejde med vegetarretter. Jeg synes, det er spændende at prøve mig frem, så smagen af den mad, man får uden kød, stadig er krydret og lækker. Der findes mange erstatninger for kød; fx sojagranulat, tofu og tempeh. Køderstatninger bruges af langt de fleste vegetarer, fordi man godt kan mangle noget at tykke på og noget, som fylder med masser af proteiner i. Bønner, linser, tang og kikærter bruges også for proteinernes skyld og giver en dejlig mæthedsfølelse. I starten kræver det dog lidt øvelse at finde ud af, hvordan man får en fuldbyrdet ret ud af grønt og bønner. Efterhånden finder man også ud af, at der ikke behøver være kød med til en ret, og det sagtens kan smage himmelsk alligevel.

Da jeg startede i helsekosten, anede jeg intet om tofu eller sojaprodukter. Hvad var det dog for en underlig firkantet hvid klods, som kunne skæres i skiver eller tern? Det krævede en del tilvænning, men jeg er efterhånden blevet så vant til at spise tofu, at jeg ikke ser det som noget specielt eller anderledes. Jeg kan dog godt forstå ny-vegetarer, når en hel ny verden begynder at åbne sig for deres fødder. Hvad er gærflager, sojagranulat, arame tang, le Puy linser, tofu, tamari/shoyu, bønnepostejer med videre? Hvad med vitaminer og mineraler? Kalktilskud? B-12 vitamin? Får jeg proteiner nok? Tager jeg på, eller taber jeg mig? Der er mange spørgsmål til dette, og jeg vil efterhånden påbegynde en tråd, der omhandler de forskellige nye ingredienser og give mit bud på, hvad man kan bruge dem til.

Vegetarmad er mad med fylde og klarhed, når blot man husker på, at maden består af godt med proteiner, grønt og sunde fedtstoffer.

Læs mere her:

Grønne Proteiner af Lisbeth Tordendahl

Jeg har eksperimenteret meget med glutenfri kost, siden jeg begyndte at ændre mine madvaner for fire år siden. Glutenfri mad er en niche, som mange ikke altid kan forholde sig til.

Gluten er proteinet i diverse kornsorter, som giver brødet et ordentligt skelet. Det får ikke brødet til at hæve, men det hjælper alligevel på, at brødet bliver let og luftigt.

Hos personer, hvor gluten giver forkerte reaktioner, minder indersiden af ens tarm om en slidt asfalteret vej, hvor den normalt burde ligne en kornmark. Dette gør, at proteiner og andre næringsstoffer ikke optages optimalt.

Problemer med glutenholdige kornsorter hos personer kaldes også for glutenintolerance eller cøliaki. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange tilfælde, der findes i Danmark. Man regner med, at cirka 50.000 danskere har det. Der er dog desværre også den mulighed, at det kun er toppen af isbjerget, der bliver diagnosticeret. Muligvis er der mange flere.  Symptomer på cøliaki kan variere fra person til person og er meget diffuse. Oftest er der problemer med maven; øget tarmluft, mavesmerter, tynde afføringer og underernæring. Der kan også være træthed, ledsmerter, vægttab, almen tristhed og uoverkommelighed. Der findes også tilfælde, hvor personen føler sig rask og veltilpas, men hvor sygdommen senere kan bryde ud fremprovokeret af andre infektioner eller anden lav modstandsdygtighed. Sygdommen findes hos både børn og voksne.  

Nogle mennesker vælger at gå på en glutenfri diæt, fordi det også kan hjælpe på deres humør, på mavetarmsystemet og på immunsystemet. Selvom man ikke har cøliaki, kan det nogle gange være en fordel at prøve den glutenfrie diæt af. Mange oplever også at tabe sig på diæten eller generelt få et bedre velbefindende.

Årsagen til, at jeg begyndte på glutenfri kost, var, at jeg gerne selv ville erfare, hvordan det ville være ikke at spise glutenholdigt brød i tre måneder. Man kan sagtens lave glutenfrie brød og erstatte mange korntyper med ikke glutenholdige typer.  Så med meget lidt viden i bagagen, begyndte jeg at eksperimentere.

Jeg havde i forvejen ikke problemer med noget af ovenstående, men det var bare en ny oplevelse ikke at spise brød. Jeg kunne mærke en eftertragtet lethed i kroppen, så efter de tre måneder, besluttede jeg mig for at prøve flere opskrifter af og også introducere glutenholdigt brød igen. Jeg undlod dog hveden, fordi den dengang gav mig oppustet mave, men ellers prøvede jeg byg, havre, rug, emmer, spelt, enkorn, kamut og durum uden problemer. I dag bruger jeg lidt af det hele. Oplevelsen var dog guld værd for min erfaringer og viden om glutenfri kost.

Glutenholdige kornsorter: Rug, enkelte typer havre, hvede, spelt, enkorn, kamut, emmer, byg, ølandshvede, svedjerug.

Ikke glutenholdige kornsorter: Majs, ris, glutenfri havre, boghvede, quinua, hirse, amarant, tapioka, kastanjemel, sojamel, kikærtemel, mandelmel.

I starten er det svært at arbejde med glutenfrit mel. Der er jo ikke gluten i, så den lette og luftige krumme udebliver. Man kan heller ikke altid erstatte almindelig hvedemel med rismel, da brødet bliver meget tungt og får en helt anden smag og konsistens. Man kan købe færdiglavet glutenfrit mel, som blot skal efterligne glutenholdigt mel. Hvis man aldrig har arbejdet med glutenfrie brød før, så er dette værd at foretrække, for man laver dejen som normalt og bruger den samme del ”mel”.

Efterhånden bliver man dog mere vant til smagen af rismel og majsmel. Rismel er sødt og kan bruges i kager. Majsmel klistrer godt og giver farve til brødet. Det er disse to meltyper, jeg foretrækker at bruge. Derudover findes der noget, som kan holde lidt på dejen. Det er FiberHUSK. FiberHUSK er lavet af loppefrøskaller. Loppefrøskaller suger temmelig meget vand og bliver til en geleagtig masse. Denne masse holder på fugtigheden i dejen og samtidig også på formen, så skelettet i brødet bliver lidt mere holdbart. Hørfrø, der sættes i blød, giver også en geleagtig masse og kan bruges i diverse opskrifter. Jeg har efterhånden fundet en god håndfuld opskrifter, som er gennemprøvet på utallige måder. Både smagsmæssigt og konsistensmæssigt. Jeg håber, du vil tage godt imod dem og ønsker dig held og lykke med den glutenfri bagning.

Læs mere her:

http://www.coeliaki.dk/dk/information-nyheder/sygdomsbeskrivelse/

http://www.husk.dk/produkter/fiberhusk.html

Jeg synes det er hyggeligt når efteråret er på vej. Så kan jeg høste gulerødder, rødbeder og grønkål i min have. Solsikkerne er begyndt at hænge med hovedet, så snart er det tid til at få solsikkekerner.

Jeg har tørret oregano og pebermynte i min tørreovn, hvilket bevirkede at jeg fik de mest duftende krydderurter og en svag længsel efter en duftende krydderhave midt på sommeren.

Jeg gik lidt amok i køkkenet. Mest fordi jeg nyder det i fulde drag, men også fordi jeg snart skal holde Mortensaften. Mortensaften er for mig en rigtig hyggelig aften. Det er den store middag før jul og det er nu man skal have gås eller and, før man bliver alt for træt af det.

Min svigerfar havde doneret en spand pærer og en kollega sørgede for en pose med 5 kilo æbler i. Græskaret blev købt i Irma og ærmerne blev smøget op.

To kilo æbler blev skrællet og puttet i gryde med vanilje og lidt vand til æblegrød. De stod og små simrede mens jeg ordnede pærerne. Græskarret blev også udhulet og duften af æbleddike og vanilje fyldte køkkenet.

Syltede græskar, pærer og æblemynte-gelé blev fremstillet. Uhm!

Der var en del græskar tilbage, så jeg valgte at koge det ind, blende det og lave græskarmuffins. De blev sandelig gode.

Det udhulede græskar stod og så så trist ud, så med en kniv formåede jeg at skære en fin heks på en kost. Nu står græskaret i gangen med lys i og de syltede varer står på altanen, hvor de står trygt og koldt.

Mynte-æblegelé

Opskrift fra Frøken Jensens Syltebog

2 store håndfulde frisk mynte (Jeg brugte schweizisk mynte)

1 kg sure æbler

½ liter vand

1 spsk. citronsaft (eller 2 tsk. citronsyre)

Ca. 400 gram agavesirup pr. liter saft (800 gram sukker pr. liter saft)

Æblerne skylles, blomst og stilk fjernes og æblerne skæres i små stykker som koges møre med vand, mynte og citronsaft (citronsyre). Det koges i ¾ time under låg. Hældes til afdrypning i en saftpose, eller et andet finmasket stof, over en skål til næste dag. Hvis du er utålmodig kan saften og pektinen presses ud ad posen, men så bliver geleen uklar.

Saften måles og bringes i kog (jeg fik det til 600 ml.). Agavesiruppen (eller sukkeret) tilsættes lidt af gangen og saften koger ved svag varme i 10-15 minutter eller til geleprøven kan tages. (Frøken Jensen er ikke særlig specifik med geleprøven, men det foregår ved at man tager en ske og dypper den i den varme væske. Skeen tages op og holdes højt over gryden. Hvis den sidste dråbe på skeen nægter at falde ned, så er geleen færdig.) Geleen hældes på små glas, der er renset med kogende vand og atamon. Først når geleen er helt kold og stiv lukkes glassene til.

Græskarmuffins

Oversat fra amerikansk fra Gourmet Magazine

6 dl. sigtet speltmel eller en blanding af rismel/majsmel

1 ½ tsk. bagepulver

2 ½ dl. græskarpulp (Græskar der er blevet kogt og blendet)

Lidt under en dl. olie – jeg brugte en mild olivenolie, men smør og kokosolie kan også bruges

2 store æg

En blanding af: ¼ tsk. stødt nellike, ¼ tsk. vaniljepulver, ¼ tsk. kanel, ¼ tsk. kardemomme, ¼ tsk. ingefær, ¼ tsk. allehånde(eller lidt mere kanel)

1 ¼ dl. agavesirup (2 ½ dl. sukker)

½ tsk. salt

Forvarm ovnen til 180 grader. Hav muffinformene klar.

Pisk græskarpulp, olie, æg, krydderier, agavesirup, bagepulver og salt sammen i en stor skål. Tilsæt melet indtil dejen er blød og smidig.

Fyld muffinformene ca. ¾ op. Eventuelt drys med kanel inden de sættes i ovnen.

Bag indtil muffins er gyldenbrune i 25-30 minutter eller indtil en strikkepind, der er stukket ind i midten på en muffin, kommer ud ren og uden dej på.

Velbekomme.

Ah, okay da, måske ikke lige tusind, men tæt på…

—

Jeg gik forbi en Bagel-To-Go forretning i dag, på vejen hjem fra arbejde, og fik sådan lyst til en burgerbolle med laksefyld. Laks og dilddressing røg i indkøbskurven. Alt det grønne havde jeg derhjemme. Min kæreste er pt. i Norge, så der skal kun tænkes på mig selv.

Åh, åh, tænker man så først. Skal jeg så til at lave bolledej, lade det stå at hæve, og så først få mad en gang i nat? Nej da. Heldigvis havde jeg en opskrift på nogle kardemomme-/kanelboller, som bages med bagepulver. De er enormt lækre, holder konsistens og krumme længe, samt bliver hverken tørre eller kedelige på andendagen.

Jeg gik i gang med bolledejen, men ændrede lidt på karakteren, da jeg hverken føler for at have kardemomme eller kanel i min burgerbolle.

Here goes:

Nemme og hurtige burgerboller

Opskriften her er til fire boller.

2 ½ dl. sigtet speltmel

1 ½ dl. groft speltmel

1 ½ dl. mælk/rismælk/havremælk/sojamælk eller bare vand

1 æg

½ tsk. bagepulver

Lidt salt

Evt. hakkede nødder, hvis man interesserer sig for sådan noget. Jeg brugte hakkede pekannødder.

—

Sæt ovnen til 200 grader.

Ingredienserne hældes i en skål og røres sammen. Derefter sættes 4 store klatter dej på bagepladen og smøres ud i runde cirkler.

Med lidt æg, mælk eller vand smøres der på toppen af bollerne og der drysses solsikkekerner eller sesamfrø på efter eget valg.

Bollerne bages i ca. 20 minutter ved 200 grader.

Mens bollerne bages, skæres grøntsager ud; tomater, avocado, agurk. Rucola vaskes og mayonnaise, laks samt dilddressing gøres klar.

Når bollerne er klar, smøres den ene halvdel med mayonnaise, derefter rucola, tomater, laks, avocado og agurk. Den anden halvdel af bollen smøres med dilddressing og… værsgo. Fastfood burgerbolle på en halv time. UHM!

Her får du lige opskriften på Kardemomme-/kanelboller

Kardemomme-/kanelboller

Candidavenlige

10-12 stk.

5 dl. sigtet speltmel (groft speltmel sigtes, så mange af kimene bevares)

3 dl. groft speltmel

3 dl. mælk/rismælk/havremælk/sojamælk eller vand

1 æg

1 tsk. bagepulver med top

1 tsk. kardemomme

1 sk. Kanel

1 dl. revet gulerod, rødbede eller squash

10-20 hakkede mandler, valnødder, hasselnødder

Solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø eller sesamfrø kan tilsættes dejen eller strøes ovenpå, når bollerne er sat.

—

Tænd ovnen.

Ingredienserne røres sammen til en smidig dej. Sæt 10-12 klatter på en bageplade, alt afhængig af hvor store bollerne skal være. Bag bollerne i ca. 20 minutter ved 200 grader.

Kan sagtens gemmes til dagen efter, men smager nu bedst lune.

Velbekomme!

Søde, fortryllende og fuldstændig uimodståelige.

10-12 stk.

Ingredienser:

2 æg

2 dl sukker, palmesukker eller 1 dl. agavesirup

1 tsk. vaniljepulver

1 tsk. bagepulver

50 g. blødt kokosolie eller smør

1 banan – moden

½-1 dl. kakaonibs

50 gram hakkede pecannødder eller valnødder

4 spsk. rismel eller majsmel

2-3 dl. kokoscreme eller 3-4 dl. kokosmel, blendet helt fint i en tør blender.

Sådan gør du:

Tænd ovnen og indstil temperaturen til 175 grader.

Rør æg, palmesukker/agavesirup og vaniljepulver grundigt sammen med et piskeris, indtil massen er let og luftig. Hæld kokoscreme i en foodprocessor sammen med bananen, så det bliver til en finere masse. Man kan også smelte kokoscremen i en gryde, men pas på, for det brænder hurtigt på. Hæld kokoscrememassen ned i æggesnapsen. Dernæst tilsættes bagepulver, rismel, kokosolie eller smør, kakaonibs og nødder til massen, og der piskes igen, så alt er samlet.

Med en spiseske sættes nu en klat dej i 12 muffinforme. Bages i 20 minutter ved 175 grader.

Bon Appetit!

Tip: Disse kokosmuffins er rigtig lækre. De er glutenfri og kan også laves sukkerfri og candidavenlige, ved at bruge Sukrin eller Birkesød/Xylitol i stedet. Har du ikke agavesirup i huset, men dadler, kan man hurtigt lave en dadelpasta. Se under dadler i Ingredienser og underlige navne.

Lette glutenfrie madvafler

Candidavenlige ligeså!

Madvafler:

Denne opskrift bliver til 3 vafler.

1 æg

2 dl. rismel/majsmel eller 1 dl. af begge. *

2 dl. vand.

1 spsk. HUSK

1 knivspids salt

1 dl. revet grønt fx gulerod, rødbede, squash. Æbler kan også bruges.

Lidt smør eller kokosolie (med eller uden smag)

Det hele blandes sammen og en klat dej fyldes i vaffeljernet der er smurt med smør/kokosolie. Bag til vaflen er gylden og gennembagt. Hvis dejen er for tyk, hæld lidt mere vand i. Hvis dejen er for tynd (bare rolig, HUSK suger meget vand), så kan man hælde enten lidt mere HUSK i eller noget mere rismel.

* Man kan også bruge hirsemel, boghvedemel, havremel eller sågar almindeligt hvedemel, speltmel eller hvilken mel du nu finder tiltrækkende.

Vil man lave dessertvafler i stedet for madvafler undgås de revne grønsager. Eventuelt kan vaffeldejen drysses med lidt vaniljepulver, kanel og nellike.

Lækkert fyld:

Rucola, røget laks, avocado, tomat, agurk og persille.

Rucola, persille og laks lægges fint på den ene halvdel af vaflen. Agurk, tomat og avocado skæres i skiver og fordeles ovenpå. Overhældes med 1-2 spsk. olivenolie. Evt. drysses med lidt kværnet Himalayasalt.

Har man et par vafler til overs kan man sagtens bruge dem til dessert også.

Smør eller kokosolie (med eller uden smag) smøres på hele vaflen. En banan skæres på den lange del. Bananskiverne lægges på den ene halvdel af vaflen. Vaniljepulver, allehånde, kanel og nellike drysses udover. Vaflen foldes sammen og spises med fingrene. UHM!

Bon Appetit

Candidavenlig LavaKage (RAW)

Fyldig carob kage med en rig sauce, som minder om fyldte chokolader med creme… nyd, vel vidende at det gør din krop godt.

Carob kage

3 ½ dl valnødder/pekannødder

1 dl carob

¼ tsk. vaniljepulver

1 knivspids salt

1 tsk. vand, ved behov.

Tilsæt alle ingredienser i en foodprocessor indtil en blød dej opstår. Hvis foodprocessoren har svært ved at køre rundt, tilsæt da lidt vand, så massen hænger sammen. (Pas på med at blende for længe, da valnødder har en tendens til at blive meget olieret). Til den candidavenlige version bliver dejen ikke sammenhængende, da der ikke er nogen dadler i dejen. Her gælder det om at lave en masse, som kan formes i en muffinform foret med film.

Carob Sauce

¾ dl carob

3 spsk. varmt vand

½ tsk. vaniljepulver

4-6 spsk. smeltet kokosolie (Kan smeltes over vandbad)

Blend ingredienserne indtil en cremet sauce opstår. (Man kan også putte alle ingredienser i en bøtte og så ryste bøtten godt og grundigt)

Opbygning

Hvis du har en muffinform til 6 muffins er det den helt ideelle form. Ellers brug nogle små kopper eller andet som du tætner med film. Del din carobkagedej i 7 klatter. Placer en klat dej i formen og brug en ske eller rene fingre til at forme dejen nede fra bunden og op ad siderne, så der bliver en fordybning i midten. Hæld carobsaucen ned i hver fordybning og sæt de seks fyldte forme i fryseren i et kvarter eller indtil saucen er fast. Tag formene ud og lav 6 klatter af den syvende dej. Forsigtigt beklædes dejen udover den faste masse og siderne. Lad lavakagen få lov til at sætte sig i køleskabet et kvarters tid. Derefter tages kagen ud ad formen ved hjælp af filmen og placeres på en tallerken. Saucen i den candidavenlige lavakage bliver ikke så flydende som i den almindelige kage, men mere nougatagtig og blød. Drys en smule carobpulver udover kagen igennem en si lige inden servering.

Velbekomme!

I øjeblikket er jeg i gang med at eksperimentere i brugen af Carob.

Carob er det brune pudder der kommer fra Johannesbrød. Johannesbrødtræet, Ceratonia siliqua, er et stedsegrønt, op til 15 m højt træ i ærteblomstfamilien. Det stammer muligvis fra Oman og dyrkes især i Middelhavsområdet med Spanien som den største producent. Johannesbrød  spises friske og tørrede eller bruges som foder. De store frø blev tidl. anvendt som kaffeerstatning og som vægtenhed (carat). (Den Store Danske)

Carob minder i smagen om kakao og bruges af mange som erstatning for dette. Hvorfor skulle jeg overhovedet spise andet end chokolade? Chokolade smager jo fantastisk! … Nogle mennesker får desværre problemer med chokolade. Det kan give udfald i koffeinchok, oppustethed eller bare følelsen af at have syndet ved at fortære en hel plade chokolade. Kakao er i sin rene form let bitter, så man er nødt til at tilføje sukker eller forarbejdede sødestoffer - for ikke at nævne fedtstoffer og kunstige smagsstoffer - for at gøre det velsmagende. Carob er naturligt sødt, men uden udsving i blodsukkeret. Det er koffeinfrit og indeholder gode mængder kalium, jern, B-vitaminer og tre gange så meget calcium som chokolade.

Rå kakao kan sagtens bruges til disse opskrifter, men smagen bliver noget anderledes ved brugen af carob, som har en delikat blød og rund smag i forhold til chokolade.

Lavakagen kan også laves candidavenlig da carob søder en del. Se anden post.

Denne opskrift kommer fra Heather Paces og Phillip McCluskeys nyeste RAWkogebog om carob. RAW food Carob Desserts. (Her oversat fra engelsk og konverteret til danske mål)

LavaKage

Fyldig carob kage med en rig silkeagtig sauce, som flyder ud ved den første bid … nyd, vel vidende at det gør din krop godt.

Carob kage

2 ½ dl valnødder/pekannødder

2 dl dadler, udstenet og tæt pakket

1 dl carob

¼ tsk. vaniljepulver

1 knivspids salt

1 tsk. vand, ved behov.

 Tilsæt alle ingredienser i en foodprocessor indtil en blød dej opstår. Hvis foodprocessoren har svært ved at køre rundt, tilsæt da lidt vand, så massen hænger sammen.(Pas på med at blende for længe, da valnødder har en tendens til at blive meget olieret) 

Carob Sauce

¾ dl carob

¾ dl ahornsirup

3 spsk. varmt vand

½ tsk. vaniljepulver

2 spsk. smeltet kokosolie (Kan smeltes over vandbad)

Miks de første fire ingredienser sammen i en blender. Tilsæt olien og blend igen indtil cremet. (Man kan putte alle ingredienser i en bøtte og så ryste bøtten godt og grundigt)

Opbygning

Hvis du har en muffinform til 6 muffins er det den helt ideelle form. Ellers brug nogle små kopper eller andet som du tætner med film. Del din carob kage dej i 7 stykker. Rul de 6 stykker til en kugle og pres kuglen flad. Placer den flade kugle i formen og pres dejen ned ad siderne, så der bliver en fordybning i midten. Hæld carob saucen ned i hver fordybning og sæt de seks fyldte forme i fryseren i et kvarter eller indtil saucen er fast. Tag formene ud og lav 6 kugler af den syvende klump dej. Pres dejen nedover den nu faste sauce. Kan serveres med det samme, hvor kagen tages ud ad formen og stilles på en tallerken. Lad saucen blive flydende inden servering, ved at lade kagen stå ude lidt. Drys en smule carob udover kagen igennem en si ved servering.

Velbekomme!